Jeg føler mig helt tryg nu

Skrevet 27-08-2008 under Publiseret under Denne nyhed har ingen tags

Digital overvågning:
Tryghed i dit eget hjem eller tyveribegrænsning i
din butik - det handler om at føle sig sikker.

Af Camilla Holck

"Man har læst så meget om folk der bliver overfaldet i deres eget hjem. Det vil jeg ikke risikere," siger Søren, som ikke ønsker at optræde med efternavn her. Han værner om privatlivets fred fra ubudne gæster og ikke kun for sin egen skyld.

"Når min 13-årige søn er alene hjemme, så kan han lige kigge på skærmen og se hvem, det er han åbner for. Det giver mig en stor tryghed," siger Søren.

Skærmen han snakker om, er en 19" TFT-farveskærm fra overvågningsfirmaet CamVision, som installerer digitalt overvågningsudstyr til både private og erhvervskunder. Skærmen er standardudstyr i de "sikkerhedspakker" som firmaet leverer til deres kunder i hele landet. Kunderne tæller alt fra Mc Donalds, over Baresso til 7-eleven, som er én af de største aftagere af CamVisions udstyr.

Der forsvandt penge fra kassen
Frihedens Blomster i Hedehusene har også fået installeret sikkerhed fra CamVision. Og det var ikke uden grund.

"Der forsvandt penge fra kassen, så noget måtte jeg gøre," siger Kirsten Rasmussen, ejer af Frihedens Blomster, og fortsætter,
"Nærmest med det samme kunne jeg afsløre to af mine ansatte i at stjæle."

Sikkerhedspakken i blomsterforretningen tæller fire kameraer. Tre i butikken og én på lageret, og bag "kameraet" sidder Kirsten Rasmussen og følger med i butikkens bevægelser.

Snyderi kan opklares hurtigt
Optagelserne fra overvågningskameraerne, bliver med det samme sendt til kundens server, hvilket giver dem mulighed for at have overblik over alle kameraer på én gang. Det foregår i farver og i samme kvalitet, som man forventer fra en moderne computer- eller tv-skærm.

Kirsten Rasmussen fra Frihedens Blomster, har allerede anbefalet det til flere af sine kolleger fra branchen.
"Jeg siger til dem, at hvis de har mistanke om at personalet tager fra kassen, så kan det opklares med det vuns!" fortæller hun og forklarer nærmere. "For mig kunne det bedre betale sig at anskaffe et overvågningssystem, end at miste 1000 kroner om dagen til ansatte med lange fingre."

For sikkerhedens skyld
Indtil videre er der kun kameraovervågning i Kirstens professionelle liv. Men hun overvejer også at få det installeret hjemme i privaten. Detter er af de samme årsager som Søren og hans 13-årige søn - nemlig "for sikkerhedens skyld".

Søren har mere end én grund til at få sikkerhedsudstyret sat op i hjemmet. Han har oplevet at ikke bare én, men to af hans tætteste naboer har haft indbrud og det skabte utryghed i hjemmet. Men det har CamVision lavet om på.

"Jeg føler mig helt tryg nu. Det giver mig stor sikkerhed at have fået overvågning herhjemme," siger Søren.

Tilbage til oversigt