Et effektivt værktøj
En kundetæller eller en besøgstæller er et effektivt redskab til at måle dit kundeflow. Når du tæller dine kunder og registrerer, hvordan de bevæger sig i din butik, har du et effektivt grundlag for salgsoptimering og personale planlægning i din butik. Desuden er det et effektivt værktøj til at blive klogere på responsen på markedsføringsindsatsen.
Sådan virker det
Der opsættes en tællerenhed i butikkens indgangspart, som foretager tælling via et infrarødt lys. Tællesystemet kan enten opsættes som et selvstændigt system i døren eller på gulvbeslag.
Det er også muligt at integrere tællesystemet i varesikringsantennerne, og samtidig sikre butikken mod butikstyveri. Tællesystemet kobles på internettet og leverer daglige rapporter over antal besøgende. Både på dags- og timebasis. Tællinger fås via mail og der er online adgang til data og historik.
Med en kundetæller kan du:
- Måle det daglige kundeflow
- Måle hvilke tidspunkter på dagen, du har flest/færrest kunder
- Måle hvor stor en del af de besøgende, der bliver til kunder
- Få statistik til brug i forbindelse med salgs- og butiksoptimering
- Beregne, hvor effektive I er til at sælge, og hvor stort potentialet er
- Fordele salgs- og personaleressourcer bedst muligt
- Måle virkningen af markedsføringstiltag og personaletræning
En person- eller besøgstæller kan være et vigtigt redskab i såvel detailkæder, som butikscentre og museer m.fl. Vi kan hjælpe dig med den rigtige løsning til din forretning. Vi tilbyder naturligvis supportordninger på det system, du vælger.