Generelle betingelser for lejeaftaler

Gældende abonnements vilkår

For abonnementet gælder disse abonnementsbetingelser. Abonnementsbetingelserne kan ændres med 3 måneders varsel, vilkårene er altid tilgængelige i opdateret version på CamVisions hjemmeside.

Anvendelsesområde

Disse betingelser gælder for lejeaftaler, der indgås mellem CamVision A/S (herefter kaldet CamVision) og erhvervskunder (herefter kaldet Kunden) vedrørende udlejning af sikringssystemer, herunder videoovervågning, tyverialarmer, varesikringsanlæg, kundetællerløsninger samt tilhørende service- og driftsaftaler.
Aftalen er udelukkende gældende for erhvervsmæssig brug (B2B) og er underlagt dansk ret.

Aftalegrundlag

Aftalen består af:

  • Den individuelle lejeaftale mellem CamVision og Kunden,
  • Disse generelle betingelser, samt
  • Eventuelle særskilte salgs- og leveringsbetingelser for de enkelte produktområder.

I tilfælde af uoverensstemmelser har den individuelle lejeaftale forrang.

Lejeperiode og bindingsvilkår

Videoovervågning og varesikring udlejes med en bindingsperiode på 48 måneder fra installationsdatoen.

Kundetællerløsninger udlejes med en bindingsperiode på 36 måneder fra installationsdatoen.
Efter bindingsperiodens udløb kan aftalen opsiges skriftligt med løbende måned + 3 måneders opsigelse.

Tyverialarmer er omfattet af særskilte salgs- og leveringsbetingelser og er således undtaget nærværende vilkår.
Se særskilte betingelser her

Ejendomsret

Alt udstyr forbliver CamVisions ejendom i hele lejeperioden, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Kunden må ikke ændre, flytte, videresælge, pantsætte eller på anden måde disponere over udstyret uden skriftligt samtykke fra CamVision.

Service og driftsaftale

Lejeaftalen inkluderer løbende service- og driftsaftale, der dækker:

  • Udbedring af fejl og defekter ved almindelig brug,
  • Kørsel og teknikerens tid ved nødvendige servicebesøg,
  • Udskiftning af defekte komponenter, kabler, stik og lignende,
  • Hotline-support i CamVisions åbningstid,
  • Fjernsupport og systemmonitorering via CamVision Health Monitor, hvor dette er teknisk muligt.

Serviceaftalen dækker ikke:

  • Skader som følge af hærværk, strømsvigt, brand, overspænding, vand eller brugerfejl,
  • Justeringer eller ændringer som følge af Kundens egne netværks- eller systemændringer,
  • Udstyr, som ikke er leveret eller installeret af CamVision.

Betaling og prisregulering

Lejen faktureres månedsvist eller kvartalsvist forud, afhængigt af aftalens indhold.

CamVision forbeholder sig ret til at foretage årlig indeksregulering pr.
Indeksreguleringen fastsættes individuelt for hver enkelt lejeaftale, og kan afvige i størrelse og tidspunkt afhængigt af aftalens vilkår.
Priserne reguleres årligt med 3%, medmindre andet fremgår af den individuelle aftale.
Eventuelle prisændringer varsles med mindst 30 dage.

Kundens forpligtelser

Kunden skal sikre, at udstyret behandles forsvarligt, er tilsluttet stabil strømforsyning og netværk, samt at der gives CamVision adgang til systemerne ved behov for service eller opdateringer.
Kunden er ansvarlig for forsikring af udstyret i lejeperioden mod brand, tyveri og anden skade.

Ansvarsbegrænsning

CamVision hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, datatab eller følgeskader.
CamVisions samlede erstatningsansvar kan ikke overstige et beløb svarende til 12 måneders lejeafgift for den pågældende aftale.

Force majeure

CamVision er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse som følge af forhold uden for CamVisions kontrol, herunder strejke, lockout, krig, naturkatastrofer, forsyningssvigt, it-nedbrud, offentlige restriktioner m.v.

Opsigelse og tilbagelevering

Ved aftalens ophør skal alt udstyr returneres i funktionsdygtig stand.
CamVision kan tilbyde demontering mod særskilt betaling.
Hvis Kunden ikke returnerer udstyret, er CamVision berettiget til at fakturere udstyrets markedsværdi.

Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med aftalen, afgøres ved Retten i Glostrup som første

Ikrafttræden

Disse betingelser er gældende fra 1. november 2022 og erstatter alle tidligere versioner.