”Et godt samarbejde bygger på fælles tillid”

Loyalitet er limen i et ethvert partnerskab. Det kan JYSK og CamVision skrive under på med et samarbejde, der har holdt i mere end 10 år. Vi har talt med den interne revisor i JYSK, John Jepsen, om parternes mangeårige relation.

Historien om Jysk Sengetøjslager startede tilbage i 1979 på Silkeborgvej i Aarhus. Konceptet bestod i at sælge alt til boligen. ”Kvalitet – lidt billigere” lød sloganet dengang. I dag hedder butikskæden bare JYSK og er et koncept, hvor kunderne kan shoppe løs i dundyner, fløjlsbløde håndklæder og havemøbler til den nye sommersæson. Alt sammen til en overkommelig pris. Navnet har ændret sig, men JYSK-ånden lever videre. Spørgsmålet er, hvem der sikrer varehylderne mod lange fingre?

I mere end 10 år har JYSK brugt CamVision som sikkerhedsleverandør. En langvarig relation, som er funderet på tillid og kendskab til hinandens behov.

– Et godt samarbejde bygger på fælles tillid, og det har vi med CamVision. Det betyder, at når vi beder dem om at løse en opgave, så kan vi sige, at det skal være, som det plejer, uden vi behøver at udspecificere, hvad vi mener. Vi har fuld tillid til, at opgaven bliver udført, som den skal, siger John Jepsen, som er intern revisor i JYSK

Efter mere end 36 års ansættelse hos JYSK ved han efterhånden meget om butikskædens samarbejder.

Trygge butikker

Et godt samarbejde skaber bedre resultater. Derfor er John Jepsen ikke i tvivl om, at CamVisions løsninger er med til at mindske svindet fra butikkerne, samtidig med at sikkerheden skaber større tryghed for personalet i butikkerne.

– For vores medarbejdere er det et stort plus, at vi har overvågning og alarmer i butikkerne. Det giver dem tryghed, og de ved, hvordan løsningerne fungerer. De medarbejdere, der har været i butikkerne i mange år, kan det udenad, forklarer den interne revisor.

Tillid avler tillid

Selvom JYSK har brugt CamVisions sikkerhedsløsninger i mere end 10 år, er den gode relation noget, der har bygget sig op over tid.

– Vi startede med deres videoovervågning, og gennem tiden har vi opbygget så meget tillid, at vi var klar til at tage det næste skridt, som er alarmsystemet. Det er sket, i takt med at CamVision er blevet større og bedre og har udvidet deres forretning til at omhandle flere sikkerhedsløsninger.